Site Loader

Tallene indikerer at Danmark i første halvår af
2006
,

havde et slemt handelsbalanceunderskud på 3327 mio.
danske kroner. Men i det andet halvår af 2006 var skuden vendt til et positivt resultat på 341 mio. I det
første halvår af 2007 var der lidt tilbagegang at spore, men i perioden fra det andet halvår

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

i 2007 til

2009,
har der været tale om store
handelsbalanceoverskud. I starten af 2009, er det faldet til 105 mio. kr.

Summa
summarum har der været tale om en noget svigende handelsbalance for Sveriges side, som på et halv
t
år
har svinget med næsten 3 mia
. kr. og det siger noget om
en ustabil udvikling.

b)

Valutasystemenerne inddeles i forhold til, hvor meget centralbanken blander sig i kursfastsættelsen. Når
man har at gøre med et

flydende valutakurssystem, er det kun efterspørgslen og udbuddet på markede
r,
der bestemmer valutakursen, men dette findes ikke i praksis. Et fastkurssystem derimod, er hvor et land
har valgt at fastlåse sin valutakurs til en eller flere andre. Når to lande vælger, at samarbejde om en fast
valutakurs, er der typisk tale om en mon
etær union eller møntunion. Dette praktiseres. mellem Danmark
og Færøerne, som har en fastlåst kurs. Nogle lande har uden at indgå en aftale, valgt at fastlåse deres
valutakurs i forhold til en anden valuta. Dette har Saudi Arabien gjort, ved
,

at fastlåse
valutakursen over for
d
ollaren, men også Hong Kong har også på egen hånd valgt, at fastlåse deres valuta til dollaren.

Det næste valutakurssystem i rækken af fire, er delvist flydende kursforhold og i dette tilfælde griber en
centralbank

sjældent ind i valutadannelsen. I stedet lader man i høj grad efterspørgslen og udbuddet
bestemme valutakursen, men skulle der opstå en uheldig kursudvikling intervenerer centralbanken på
marked
et

ved enten at købe eller sælge valuta. Ved en delvist flyde
nde valuta ligger man vægt på, at

centralbankerne udfører så få indgreb, som der skønnes tilstrækkeligt. Lande som USA, Storbritannien,
Schweiz, Japan for ikke at nævne eurolandene har en delvist flydende valuta. Det sidste valutakurssystem,
der er værd at

nævne er delvist faste kursforhold. Delviste faste kursforhold tjener formålet, at indbyrdes
valutaer ikke udviser for store kursudsving. Landene har her valgt at forpligte sig til, at holde de indbyrdes
valutakurser inden for nogle bestemte grænser. Skul
le tilfældet være, at udbuddet og efterspørgslen skaber
en kurs, der er uden for disse grænser, skal centralbankerne således intervenere i markedet. Lande med et
fastkurssystem har ofte tætte økonomiske relationer, som i tilfældet med ERM2, hvor vi i Danma
rk har den
danske krone delvist fastlåst til euroen, men der er også østeuropæiske lande der følger eurokursen.

c)

For ikke så lang tid siden var diskontoen den rente, som
d
en D
anske N
ationalbank

krævede, når den
lånte
penge ud til bankerne. Men

styringsmekanismen blev opgivet, og diskontoen har i længere tid ikke været
betragtet som et direkte pengepolitisk styringsmiddel. Derimod bruges diskontoen nu som en pengepolitisk
signalrente. Ved at ændre diskontoen kan Nationalbanken signalere til bank
erne, i hvilken retning, den
ønsker, at renteniveauet skal bevæge sig. Men diskontoen styrer dog stadig renten på visse specielle låne

og opsparingsordninger som eksempelvis (SU

lån, boligopsparing m.v.)

i Danmark. I Sverige fungerer
diskontoen også som e
n signalrente
og er derved heller intet direkte pengepolitisk styringsmiddel.

I 2006 lå Riksbankens diskonto 75 basispoint højere end Danmarks Nationalbank på 2.25 pct. Men i midten
af 2006 begyndte Riksbanken at udligne rentespændet, så rentespændet begræ
nsede sig til 25 basispoint
.
Sidenhen har Nationalbankens d
iskonto ligget 50 basispoint højere. I starten af 2008 udligner Riksbanken

rentespændet fuldstændigt og i slutningen af 2009 ligger Riksbankens diskonto 100 basispoint højere. På
det højeste niveau

registreret fra 2006

2009, 4,5 pct. Siden slutningen af 2008 er Nationalbankens og
Riksbankens diskonto faldet drastisk til et niveau omkring 0,5

1 pct. Det seneste der er blevet registreret er,
at Nationalbankens diskonto igen, som tendensen har været, l
igger over Riksbankens med 50 basispoint.

Opgave 2
:

Den økonomiske vækst
,

er den årlige stigning i BNP, som er et
yderst centralt

nøgletal. BNP

væksten giver
os adskillige oplysninger om et lands økonomiske udvikling, og ud fra dets størrelse kan vi lave n
ogle sikre
antagelser om udviklingen i andre nøgletal

især

arbejdsløshed, betalingsbalance

og inflation
.
BNP

væksten i Sverige er faldet støt fra 2006, hvor der var højkonjunktur og en realvækststigning på 4,2 pct.
Sidenhen har
væksten

været faldende og
i 2009 forventer man et realvækstfald på 4,2 pct. Derfor kan vi
med rimelig stor sikkerhed antage, at arbejdsløsheden er steget
fra 2006

08, om
end langsomt. Grunden til,

at arbejdsløsheden faldt i 2007 selvom BNP

væksten fald
t med 1.6 pct.

point i forhold
til 2006 skyldes, at
der er tale om en lagging indicator. Firmaerne venter med at afskedige til
,

at man er
sikre

på, at der ikke
blot er tale om sæsonudsving og venter således til at man kan se, at der er tale om en negativ tendens. Det
gør firmaerne, da d
et er besværligt at fyre de ansatte og fordi det tager tid at oplære nye senere hen. Da
der på et eller andet tidspunkt, vil være fremgang igen og firmaerne så skal ansætte folk på ny.

Årsagen til
at
Sverige

forventer en negativ realvækst i fireprocentklas
sen er, at den svenske storindustri lider.

Som udgangspunkt
,

ville den svage realvækst i Sverige betyde en forbedret betalingsbalance, men ikke i
dette tilfælde for Sverige. Betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP regner man
med
vil falde til 6.9
p
ct. i 2009 og derved vil der have været et fald på 6 pct.

point fra 2006 til udgangen af 2009. Det står klart
at svenskerne i disse år k
øber færre importvarer

og det fortæller om et historisk stort fald i ekspoten.
Grunden til at svenskerne køber færre
ude
nlandske varer
, er
,

at flere og flere bliver arbejdsløse
.

Set i et nationaløkonomisk perspektiv er arbejdsløsheden også et af de udslagsgivende nøgletal.
Arbejdsløsheden

måler hvor stor en del af arbejdsstyrken, der ikke er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden
udtrykker den produktion som Sverige går glip af, da alle produktionsfaktorer ikke bliver udnyttet. Som
tidligere nævnt ville den negative økonomiske vækst udmunde i e
n stigende arbejdsløshed. Ser man på
arbejdsløshedstallene er arbejdsløsheden steget fra 7,1 pct. i 2006 til 8,6 pct. ifølge prognosen for 2009.
En
procent over 7

8 anses for en høj arbejdsløshed, så det ikke en ønskværdig arbejdsløshedsprocent.
Det skal
s
es i lyset af det dramatiske fald i den globale efterspørgsel, som har ramt den svenske storindustri.

En anden parameter, der er af en vis betydning, er betalingsbalancen.
Betalingsbalancen måler
valutaindtægter og valutaudgifter i en given periode.
Betali
ngsbalancens løbende poster svarer til en
resultatopgørelse i et firmas årsregnskab. Formålet er at finde ud af
,

hvorvidt der har været tale om et
overskud eller et underskud i en periode,
hvad angår

landets udlandshandel.
Som tidligere nævnt, er
betalings
balancens løbende poster i pct. af BNP fra 2006

07 steget med 0,5 pct.

point. Man forventer, at
det tal vil falde til 6,9 pct. i 2009 og det er fald fra 2007 på 3,1 pct.

point. Det fortæller noget om kaliberen
af krisen, da betalingsbalancen som sagt norma
lt, ville blive forbedret i en finanskrise.
Dette er ikke en
ønskværdig situation, da det har potentiale til at udvikle sig til et underskud. Men det afhænger meget af,
hvornår fremgangen vender tilbage, men et givent underskud ville betyde stigende udland
sgæld. Det ville
betyde, at Sverige skulle betale en masse renteudgifter og underminere deres offentlige finanser.

En lidt mere ubetydelig parameter er udviklingen i eksporten og importen, som man må gå ud fra er
udviklingen i eksport og import af varer og

tjenester. I 2006 lå eksportstigningen 0,2 pct.

point højere end
importstigningen, men sidenhen
er

eksporten og importen faldet drastisk. Bare alene fra 2008

09 regner

man med et fald i eksporten og importen på rundt regnet 15

18 pct. Hvad der er værd at
bemærke er, at
eksporten falder mindre end importen i 2009, hvor den svenske valutakurs falder betydeligt. Således kan
man se, at devalueringen af den svenske valuta, har givet svenske

de

eksportvirksomheder en fordel.

De offentlige finanser et også et nøg
letal, som økonomer følger nøje. De offentlige finanser viser de
samlede of
fentlige indtægter og udgifter. I Sverige i perioden fra 2006

07 er de offentlige finanser styrket
med 1,4 pct.

point til et niveau på 3.8 pct. af BNP. Men fra 2007

09 forventer man

et pct.

point fald på 6.
Det er samtidigt med, at gælden fra 2006

08 er blevet nedbragt med 11,1 pct.

point, men gælden stiger så
med 7 pct.

point
i 2009

og det fortæller lidt om hvor
hårdt et år 2009
bliver for

Sverige. Dette er en naturlig
udvikling af
at skatteindtægterne er faldet, fordi der er blevet flere arbejdsløse. Desuden er udgifterne
steget, fordi der er flere mennesker der skal have dagpenge mv. At de offentlige finanser i 2009 vil udgøre
en negativ del af BNP, betyder, at man vil gå ud og opt
age mere udlandsgæld. Dette er ikke holdbart, da det
kan ende med, at Sverige får svært ved at låne på de internationale kapitalmarkeder, fordi landet vil stå
tilbage med en lav kreditværdighed, som tilfældet er med Grækenland. Det vil øge rygterne om en
d
evaluering af den svenske krone og det kan gøre at folk holder sig væk fra valutaen.

Man kan også se, at
Sverige har taget konsekvensen og sat forbruget i det offentlige ned. Dette tal har ikke den store
samfundsøkonomiske betydning, men det indikerer tilb
agegang, når det offentlige sparer. I 2006 lå det
offentlige forbrug på 2 pct., medens dette tal i prognosen for 2009 ligger på 0,9 pct. Der er således ikke
dømt nulvækst i det offentlige, men man har alligevel valgt at skære ned på nogle af udgifterne.

In
flationen er i kategorien blandt de fem nøgletal, som økonomer og investorer følger mest.
Inflationen
viser de gennemsnitlige prisstigninger i en periode og det måles ved procentvis stigninger i forbrugerpriser
(evt. nettopriser). Fra 2006

08 er forbr
ugspr
iserne steget med 2 pct.

point, men man forventer i 2009 at
forbrugspriserne vil falde med 3.7 procentpoint, og at man vil opleve deflation. De fleste industrilande
anser

en inflation på
2

3 pct. for at være acceptabel
, så i 2008 hvor prisstigningerne lig
ger på 3,4

procent,
er inflationen uhensigtsmæssig høj
. Det er skadeligt for konku
rrenceevnen, da produkterne Sverige sælger
til udlandet bliver dyrere.
Den høje inflation betyder desuden, at renten skal ligge på et højere niveau end
de 3.4 pct., hvilket m
å siges at være forholdsvist højt. Renten kan ydermere stige, i og med investorerne
frygter, at Sverige devaluere
r

valutaen for at styrke konkurrenceevnen. Den uholdbare inflation i 2008
regner man med at få buk med i 2009, men al
ligevel med et nyt uholdba
rt resultat

deflation.

I 2009 regner man med at der op
står deflation/varige faldende priser. Grunden til
,

at der har været dette
store afbræk mellem 2008

09, er, at den globale efterspørgsel har fået sig et gigantisk hug. Folk er begyndt
at efterspørge
langt mindre og det betyder at firmaerne, må sætte priserne ned, for at forbrugerne køber.
Men det er centralt, at Sverige får styr på inflationen, så den ligger lige under de 2 pct., da langvarig

deflation kan betyde, at forbrugerne holder igen med at for
bruge også går økonomien for alvor i stå.

Årsagen til
de kraftige udsving,

skyldes
desuden

de store udsving i olieprisen og renterne på boligl
ån. D
et

er

klart
,

at når olieprisen
falder
, så bliver transporten og derved produkterne
billigere

at sælge for fir
maerne.
Desuden er der det faktum, at når renterne på boliglånet
falder
, så vil svenskerne have
flere

penge til at
handle for også
stiger

priserne på varerne og det er derfor
forbrugerpriserne

er så svingende.

Danmark betaler dyrt for underskriften på
ERM2, når Sverige devaluerer valutaen

Sverige og især de svenske eksportvirksomheder, kan juble over en styrtdykkende valuta. Det giver dem
mulighed for at sælge deres

produkter billigere i udlandet. M
en det er fastkurslandet Danmark, som på den
korte bane

må betale prisen for svenskernes kortvarige konkurrencefordel. Dels betyder det, at danske
varer på det svenske marked er blevet dyrere og det koster tusindvis af arbejdspladser. I en sammenligning
af de 11 første måneder i 2007

08 fremgår det, at elektro
niksalget

er faldet med 68 pct. i Sverige. I selv
samme sammenligning er kontormaskiner og computerudstyr faldet med 58 pct.

Dels
importerer de danske
firmaer

mere fra Sverige,
da

varerne er billigere

og dermed forværres den danske betalingsbalance
betydel
igt. Desuden betyder den lave svenske kronekurs, at danskerne er ivrige efter at krydse sundet for
at købe billige varer. Det er med til at forværre den i forvejen slemt blødende betalingsbalance og det
sætter endnu en kæp i

hjulet på danske virksomheder o
g
skaber en lavineeffekt om man vil.

Den forventede realvækstnedgang i Sverige for 2009
,

kommer til at ramme danske virksomheder, som er
underleverandører til svenske virksomheder. Eftersom produktionen er faldet i Sverige står det klart, at
svenskerne ha
r brug for færre danske
komponenter til deres varer.
I
nvesteringerne i industrien og
boligbyggeriet

understøtter lige netop den påstand
,

og
man forventer at
investeringerne

vil falde med op i
mod 25 pct. i 2009 fra en stigning i 2007 på henholdsvis 11,4 og

8,7 pct.

Desuden er privatforbruget faldet
markant siden 2007 og det betyder at danske eksportvirksomheder, kan forvente endnu færre ordrer. Det
giver udslag bl.a. på Danmarks eksporttal til Sverige, som man estimerer til et fald på 4,11 mia. i 2009. Et
t
redje stød til den danske økonomi er lønudviklingen i Sverige. Lønstigningerne i Sverige ligger under de
danske lønstigninger, som ikke just er opmuntrende for konkurrencedygtigheden. Alt i alt betyder det færre
danske eksportarbejdspladser, mindre økonomi
sk realvækst og en dårligere betalingsbalance.

Men de svenske stimulanser, er til gengæld godt for
væksten, beskæftigelsen og betalingsbalancen i
Danmark. De svenske hjælpepakker giver
håb om snarlig fremgang også for danske eksportvirksomheder.
Faldende r
enter og finanspolitiske lempelser svarende til 45 mia. kr. er godt for danske eksportfirmaer.
D
isse lempelser indebærer bl.a.
en sænkelse af den svenske virksomhedsskat
,

samt fremrykning af en
række større projekter inden for byggeri og anlægsbranchen

i S
verige
. Dette er et af lyspunkterne for

danske eksportfirmaer, som har måttet sande et fald i eksporten til Sverige på hele 34 pct.

Dette betyder
flere ordrer i ordrebogen hos danske underleverandører til især svenske industrivirksomheder.

Opgave 3
:

Danma
rk har en fastkursaftale (ERM2) med ECB omkring forholdet mellem euro og danske kroner.
Centralkursen for euroen er aftalt til 7,47 kr. Udsving på +/

2,25 pct. i forhold til centralkursen er tilladt.
Nationalbankens muligheder for at påvirke den lange ren
te er yderst begrænset. Da Danmark valutarisk er
knyttet til euroen, gør dette, at det danske renteniveau et ‘hægtet’ op på euroområdets renteniveau. Den
lange danske rente (obligationsrenten) følger nu den europæiske rente.
Problemet ved at hæve eller sæn
ke
renten er, at den danske krone risikerer at ryge uden for valutagitteret på +/

2,25 pct. i forhold til euroen.
Hvis den lange danske rente er 5 pct. og den europæiske centralbanks er 2 pct., køber investorer danske
statsobligationer og så vil kronekurs
en stige, fordi kronen bliver mere værd og lige omvendt. Danmarks
pengepolitik er indrettet mod at holde en fast kronekurs over for euroen. Danmark er altså ikke i stand til at
føre en selvstændig pengepolitik som Sverige, hvor Sverige frit kan sænke rente
n efter behag.

I ØMU’en bliver der også lagt begrænsninger på Danmarks muligheder for at føre selvstændig finanspolitik.
Det kan bl.a. være vanskeligt at føre lempelig finanspolitik. I tilfælde af at man ønsker i lyset af en
økonomisk krise at sænke skatte
rne, kan dette komme i konflikt med Stabilitetspagten.
Stabilitets

og
vækstpagten er en pagt, der stiller krav til landenes offentlige budgetter. Idéen er at sikre sunde offentlige
finanser i medlemslandene og pagten stiller krav til, at de enkelte landes

offentlige finanser over en
årrække i gennemsnit skal være i balance eller i decideret overskud. På den måde sikrer man sig, at landene
er rustet til at klare en lavkonjunktur, som belaster de offentlige budgetter pga. øgede offentlige udgifter.

Man har
desuden indskærpet, at eventuelle underskud ikke må overstige
3 pct. af BNP og endvidere at
landets udlandsgæld ikke må overstige 60 pct. af landets BNP.
Danmark kan ikke som

tilfældet er med

eurolandene idømmes en bøde, hvis de ikke overholder 3 pct.

regl
en. Man kan få dispensation for at
overskride 3 pct.

grænse, hvis der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som en finanskrise.

Danmark skal som følge af konvergenskravene også have en lav inflation

prisstigninger må ikke ligge
højere end 1,5 pct.

po
int over gennemsnittet af de tre lande med lavest inflation. Danmark skal også have
en lav rente, der ikke ligger mere end 2 pct.

points over gennemsnittet af de tre lande med lavest inflation.

Danmarks eneste mulighed for
,

at styre uden om krisen er finanspolitikken og under en økonomisk og
finansiel krise af denne størrelse
,

ville det være fordelagtigt for Danmark at føre en lempelig finanspolitik.
Der er brug for en saltvandsindsprøjtning til økonomien, det gælder både sk
attelettelser, øgede offentlige

investeringer

til infrastrukturudvikling mv., da lempelige finanspolitik vil skabe øget efterspørgsel. Den
øgede efterspørgsel vil skabe flere arbejdspladser og være med til at få privatforbruget til at stige. I denne
situat
ion, vil Danmark nok kunne få dispensation til at overskride 3 pct.

kravet og derfor burde de fokusere
på, at få skabt fundamentet under den danske økonomi og bagefter få styr på de offentlige finanser.

Sverige har pengepolitisk frie tøjler, eftersom dere
s valutakurs er flydende. I praksis betyder det, at Sverige
med fordel i en økonomisk krise som denne,
kan føre en lempelig pengepolitik. Dels vil det forøge
incitamentet

til at gå ud og forbruge, fordi renterne på boliglånene formindskes. Desuden vil det
gøre, at
folk i stedet for at spare pengene op i bankerne vælger at gå ud og
bruge

pengene. Endvidere

vil
investeringerne stige, da renten er lavere og dermed risikoen for at investere er lavere. Det vil betyde, at
BNP stiger, beskæftigelsen stiger, import
en stiger og inflationen stiger. Desuden er der det faktum, at
valutaindstrømningen vil blive formindsket, hvilket vil svække den svenske betalingsbalance.

Så en lempelig pengepolitik, ville være gavnligt for væksten
, beskæftigelsen og betalingsbalancen.
Det er
gavnligt for betalingsbalancen, fordi valutaindstrømningen formindskes pga. den lavere rente. På længere
sigt, vil lempelig pengepolitik kunne resultere i inflation, fordi efterspørgslen stiger markant. Når folk får
flere penge mellem hænderne stige
r priserne som regel, som en følge heraf. Derfor gælder det om for
Sverige, at føre en lempelig pengepolitik, indtil der er betydelig fremgang at spore. Efterfølgende, skal man
sørge for at inflationen bekæmpes og at der er balance på de offentlige finans
er.

Sverige er
ikke forpligtiget til
,

at overholde konvergenskravene
,

som

tilfældet er med
Danmark og kan
selvstændigt føre den finanspolitik, som de lyster. De kunne med

fordel

føre en lempelig finanspolitik for at
få sat gang i hjulene på det svenske øk
onomilokomotiv. Den svenske regering kunne på fod med den
danske, men i videre udstrækning øge de offentlige investeringer, give skattelettelser og sikre gunstige
forhold til de svenske virksomheder. Det kunne være en lavere virksomhedsskat eller lettere a
dgang til
risikovilligt kapitel, eller andre
gunstige

rammevilkår for svenskbaserede virksomheder.

Det vil sætte gang i den svenske efterspørgsel og det vil gavne Danmark, da svenskerne også vil efterspørge
danske produkter og der er en del danske underl
everandører, der leverer varer til svenske firmaer. Det vil
gøre at der kommer flere i beskæftigels
e i Sverige, på lidt længere sigt
, da beskæftigelsen er en lagging
indicator. Det betyder at virksomhederne gerne lige vil være sikre på, at væksten er der f
or at blive og
ansætter helst ikke på ny, før de er s
ikre på økonomisk fremgang
.
På længere sigt vil det
skabe inflation, da
folk vil få flere penge mellem hænderne og forværre den svenske betalingsbalance. Desuden skal disse
lempeler også finansieres, så
til at starte med vil det være dyrt for den svenske statskasse. Men såfremt, at
de får sat gang i økonomien, kommer pengene tilbage i form af skat og færre udgifter til understøttelse.   

Post Author: admin

x

Hi!
I'm Stuart!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out